Holdskak 2013/14 Amager 1 – Nørrebro 4

Kampoversigt

De to første holdkampe i 2014 resulterede i et knebent nederlag til Nørrebro på 3½-4½ og en kneben sejr mod K41 på 5-3. Det betyder, at holdet kæmper med K41, Tårnby og Musik om at undgå nedrykning til 2. række.  Nørrebro var forstærket med nogle gode reserver i toppen, og det betød nederlag til Peter Wieth og Arne, mens Lunding tog remis i en stilling, hvor han stod lidt bedre. Jens Holm, Sven og Anthony vandt, mens to indkaldte reserver John og Jens Gade måtte ned. Vi havde håbet på en sejr i Nørrebro, men den fik vi så mod K41. Her var der sejre til Peter Wieth, Jens Holm, Arne og Sven, mens Tobias og Athhony fik et halvt – sidstnævntes modstander fandt en evig skak med 15 sek. tilbage på uret. Den ellers uovervindelige Lunding måtte for en gangs skyld ned, og John kunne heller ikke holde sin stilling på 8. bræt. For første gang levede holdet op til sin rating, så nu skal vi bare holde fast i de gode takter mod topholdet Valby næste gang.

Holdleder Sven Løntoft