Så er Amagermesterskabet i gang, og her på hjemmesiden vil klubben fortsat vise nogle af partierne, som spilles i vores turneringer. Med 22 partier i hver runde, vil der dog kun være tale om nogle udvalgte partier.
Alle indlæg af amsf
København Open
Amager Skakskole havde 12 juniorer med til det store breddestævne København Open på Frederiksberg Rådhus lørdag den 15. juni og Anton var tæt på at vinde mesterklassen, men tabte i sidste runde til den svenske vinder Valentin Ostenfeld og blev nr. 3. I begynderklassen blev Martin Svensson vinder med 5 point af 5.
60 børn og voksne til sæsonafslutning i Amager Skakforening
60 børn og voksne til sæsonafslutning i Amager Skakforening
Tirsdag den 11. juni var der grill-afslutning hos Jens Gade på Kongelundsvej med præmieuddeling til børn og voksne, sang og hyggeligt samvær i det fine vejr. Som sædvanlig sluttede vi med lynskak, næsten til den lyse morgen ?. Stor tak til Jens og hans familie for det store arbejde med arrangementet!
Indkaldelse til generalforsamling i Amager Skakforening
Amager skakforening afholder generalforsamling tirsdag d. 13. august 2019 kl. 19:30 i Prismen, Holmbladsgade 71.
Alle klubbens medlemmer er meget velkomne også juniorer og deres forældre. Det er den eneste dag om året, hvor vi formelt diskuterer vores klub, så jo flere der kommer, jo bedre kan vi gøre det.
Alle medlemmer er meget velkomne til at komme med ideer og forslag.
Der er nogle faste punkter på Generalforsamlingen:
-Ordstyrer og referent vælges.
-Formanden giver sin årsberetning for sæson 2018/19.
-Kassereren gennemgår klubbens regnskab. Herunder fastsættelse af kontingent.
-Klubben vælger bestyrelsesmedlemmer, herunder formand
På valg er: Sven Løntoft, Michael Dupont og Erik Elmer Nielsen (de er alle villige til
genvalg).
-Indkomne forslag. Sendes til formanden eller kasserer Jens Gade senest 6. august.
-Bestyrelsen vil præsentere den kommende sæsons skakkalender.
-Juniorarbejdet
-Eventuelt
Efter mødet er der naturligvis mulighed for at spille skak.
Ønsker man flere punkter på dagsordenen, så skriv en mail til sven@skoleskak.dk eller
jens@atina.dk.
Med venlig hilsen
Amager Skakforenings bestyrelse
Juniorer mødte Verdensmesteren
Grill hos Jens
Sæsonen 2018/19 afsluttes hos Jens Gade, Kongelundsvej 52A (i gården), hvor vi vil hygge os med
grillmad, drikkevarer osv. Det sker tirsdag d. 11. juni fra kl. 18.00.
Hvis du er interesseret så tilmeld dig til Jens.gade@atina.dk eller sven@skoleskak.dk senest torsdag
den 6. juni.
Efter maden vil der blive uddelt præmier for seniorernes forårsturnering og for juniorernes
klubmesterskab. Vi slutter selvfølgelig med en lynturnering.
Det er gratis at deltage.
Venlig hilsen
Bestyrelsen
AMS-Juniorspiller er blevet udtaget
Ifølge skak.dk er klubbens juniorspiller, Ingrid Elmer Nielsen-Refs blevet udtaget til at deltage i ungdomsstævner, inklusiv Ungdoms-EM, i 2019.
Stort tillykke til Ingrid og klubben. Det er et stærkt tegn på at den store indsats inden for juniorskaktræningen virker.
Ifølge Sven Løntoft, har klubben nu rundet 40 juniorermedlemmer.
Stor tilgang til juniorafdelingen
Vi er nu oppe på 39 medlemmer i alderen 6 – 14 år, de fleste træner om tirsdagen kl. 17 – 18.30, de bedste har ligeledes træning om torsdagen kl. 16.30 – 18 ved Marie Frank Nielsen. Det største resultat, som Amagerbørnene har opnået i år er nok Sjællandsmesterskabet for klubhold, men der har også være flotte individuelle placeringer ved danske og nordiske mesterskaber samt ved KSU’s grandprixturneringer.
Forårsturneringen er i gang
Klubturneringen
Der var 34 deltagere til vores åbne klubmesterskab, og turneringen fik en tredelt vindergruppe, nemlig Nils Petersen, Øbro, Sven Løntoft, AMS og Gert Werner, Nørrebro. Sven blev hermed klubmester som bedste Amagerspiller.