Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Dansk Skakunion har udsendt følgende retningslinjer til skakklubberne

Der gælder selvfølgelig stadig de kendte restriktioner for afstand, håndsprit, mundbind
m.m. Har man bare de mindste symptomer på sygdom, skal man selvfølgelig blive
hjemme, også selvom man har et gyldigt coronapas.
Unge under 18 år:
Forsamlingsforbuddet er 25 personer, der er ikke krav om coronapas, men det skader
naturligvis ikke. Vi er lige nu ved at undersøge, hvor mange af de 25 personer, der må
være ledere/dommere over 18 år.
Voksne:
Forsamlingsforbuddet for indendørs foreningsaktivitet hæves i morgen den 6. maj til 25
personer. Både udøvere, trænere, dommere mv. tæller med i det samlede antal. Alle skal
medbringe gyldigt coronapas, som skal forevises på forlangende – enten fordi klubben
laver stikprøver (det skal de) eller hvis myndighederne kigger ind for kontrol. Bemærk, at
der kan være lokale krav, f.eks. af ejerne af spillelokalet, der foreskriver, at alle skal
forevise gyldigt coronapas inden start.
For mere udførlig information se Kulturministeriets Retningslinjer for indendørs idræts- og
foreningsliv, samt idræts- og fritidsfaciliteter.

Genåbningen i Amager Skakforening

Mulighederne for at spille skak fysisk og indendørs i Prismen er nu på vej. Fra tirsdag den 28. april kan børnene i Amager Skakskole komme til at spille igen i Kultursalen fra kl. 17 – 18.30. Det er også muligt for medlemmer over 70 år at mødes fra kl. 19.00, dog max 10 personer.

Fra tirsdag den 11. maj kan vi mødes max 25 voksne i Kultursalen, og samme dag begynder forårsturneringen, hvor alle pladser allerede er besat. Der vil bliver oprettet en venteliste, hvis flere tilmelder sig.

Sæsonen slutter tirsdag den 22. juni med den traditionelle grillfest på Kongelundsvej.

Skakcaféen

Før nedlukningen i november havde vi en velbesøgt skakcafé i Pavillonen overfor Prismen, men desværre skal Pavillonen nu anvendes til andet formål, så vi er i stedet blevet tilbudt lokale i Kvarterhuset på Holmbladsgade. Det vil være muligt at åbne caféen igen torsdag den 6. maj kl. 19-22. Kontakt Sven Løntoft tlf. 50413908 for nærmere oplysning herom.

Solen skinnede over de 64 felter

Torsdag den 4.marts kunne børn fra Amager Skakskole igen samles og spille skak udendørs efter over tre måneders fravær p.g.a. Covid 19. Skaklærer Marie Frank Nielsen var klar med bræt og brikker og gode sociale opgaver, og klubbens nye sponsor Øens Spisested stillede borde og bænke op foran Prismen. Til alt held skinnede solen, og gensynsglæden var stor for de 10 fremmødte børn, som nød at komme væk fra skærmen og spille fysisk skak igen. 
På billedet: børn fra Amager Skakskole sammen med Marie Frank Nielsen og indehaveren af Øens Spisested Yngve Fobian og to medarbejdere Caroline og Lukas

Online skak og træning for alle

Vi vil nu også tilbyde skak online på www.lichess.org for alle juniorer, bl.a. med en begynderturnering kl. 17 – 18.30 hver tirsdag. Børnene skal gå ind og oprette en profil og tilmelde sig gruppen Amager Skakforenings Juniorer • lichess.org. Samme dag fra kl.19.00 er der voksenskak på lichess via dette link Amager skakforening • lichess.org. Her må juniorerne også gerne tilmelde sig, men det er ikke for begyndere. Det er gratis at spille på lichess!

Genåbning og grillfest

Vi håber det vil blive muligt at mødes indendørs i Prismen i løbet af april, og alle får besked, så snart vi ved noget herom. Vi vil forlænge skaksæsonen til skolernes sommerferie og slutte af med den store grillfest på Kongelundsvej den 22. juni. Her vil der foruden mad og drikke være små overraskelser til børnene og mulighed for leg, fodbold og selvfølgelig skakspil.