Der er blevet afholdt generalforsamling. Her er referat, årsberetning og årsrapport.
Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret
Silas Ingmann Møller ny klubmester efter en spændende omkamp
Amager Skakforenings åbne klubturnering med 52 deltagere endte med at vores nye medlem Silas I. Møller og sidste års klubmester Michael Nielsen delte 1. pladsen med 6 point hver. Link til turneringen kan ses her:
Klubmesterskabet skulle derfor afgøres med et hurtigparti, hvor hver spiller fik 20 min. + 5 sek. pr træk. Dette parti endte remis, så der måtte nu spilles to lynpartier med 5 min. + 2 sk. pr. træk. Det endte med at Michael vandt det første og Silas vandt det andet. Nu skulle klubmesterskabet så afgøres ved et såkaldt armageddon parti, hvor Silas havde hvid med 5 min. betænkningstid og skulle vinde, mens Michael med sort fik 4 min., men kunne nøjes med remis. Det endte med at Silas vandt partiet og dermed blev klubmester og fik den nye vandrepokal.
Der præmieuddeling fra klubturneringen på tirsdag den 18. april kl. 19.00 forud for generalforsamlingen.
HUSK Generalforsamlingen i Amager Skakforening tirsdag den 18. april kl. 19.30.
Der er kommet dette forslag fra Jordy A. Friis:
Jeg tænkte i forbindelse med Generalforsamlingen at foreslå muligheden, for at vi kan få indskrevet partier fra klubbens turneringer ind på vores hjemmeside igen? Jeg ved, at det kan være et træls arbejde, når der er mange partier, men jeg savner muligheden, for at vi kan se hinandens interessante partier. Jeg stiller mig gerne til rådighed med at få dem skrevet ind.
Træningspartier
Viktor, som står for voksenundervisning, har lavet en side med de partier og øvelser som han har gennemgået på lichess
Store pokaler til Cornelius
I JGP-turneringen ved den afsluttende turnering i søndags i Valby opnåede Cornelius B. Breinholst en flot 2. plads blandt 58 deltagere i Basisgruppen. Det betød, at Cornelius fra Amager Skakskole blev samlet vinder af basisgruppen i KSU’s JGP turneringer, og dermed sikrede sig den store JGP-pokal for 2023. Stort tillykke med det!
Der har været mange Amagerjuniorer med i JGP turneringerne, og Johannes S. Hansen var tæt på en præmie i masterklassen, og Falke Lind, Sofus Knorborg og Isabelle Chen var også med fremme i førerfeltet.
Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Amager Skakforening
Bestyrelsesreferat
Klik her for at læse seneste bestyrelsesreferat
Indbydelse til turnering i Gentofte med 60 min. betænkningstid
Gentofte Skakklub prøver som noget nyt at invitere til en turnering med kort betænkningstid (60 minutter)
for spillere under 1800.
Turneringen kan være særlig interessant for begyndere og juniorer, som måske kunne synes det var sjovt.
Der er mange som synes, at det kan være lidt for sent med koordinerede turneringer om aftenen, og
juniorerne bruger ofte alligevel ikke så meget tid. Det er helt i overensstemmelse med DSUs regler, så
hvorfor ikke prøve det? Turneringen vil være ratet.
Tilmelding foregår i april og maj og tilmelding sker på DSU turneringssystem (skak.dk)
Hvis I har spørgsmål eller andet så skriv til Louise Fredericia, mail e4stillok@gmail.com
Skakundervisning for voksne
Næste gang vi tilbyder undervisning med Viktor Haarmark Nielsen bliver torsdag den 13. april kl. 19-21.
Det koster 50 kr at deltage. Man kan betale kontant eller via mobilepay.
Første IM skalp til Karl Emil
Efter et veloverstået NM hvor det desværre ikke blev til en medalje til Karl Emil (som ellers kunne have fået bronze med en sejr i sidste kamp hvilket burde have været realistisk) er vores Amager junior taget til Tykland for at spille en 9 runders stærkt besat turnering.
Her kom han godt fra start med sin første sejr over en IMer.
I kamp to mod FM var han med sort foran med -2 og kunne/burde have kørt en sejr (eller minimum remis) hjem men lavede en lille fejl i tidsnøden som kostede fordelen (en fejl sletter 39 gode træk).
Humøret er dog højt og idag er der endnu en FM’er på menuen.
Turneringen kan følges her:
https://lichess.org/broadcast/chessemy-open-2023-a-open/round-1/gf0Fnquq