Torsdag den 4.marts kunne børn fra Amager Skakskole igen samles og spille skak udendørs efter over tre måneders fravær p.g.a. Covid 19. Skaklærer Marie Frank Nielsen var klar med bræt og brikker og gode sociale opgaver, og klubbens nye sponsor Øens Spisested stillede borde og bænke op foran Prismen. Til alt held skinnede solen, og gensynsglæden var stor for de 10 fremmødte børn, som nød at komme væk fra skærmen og spille fysisk skak igen.
På billedet: børn fra Amager Skakskole sammen med Marie Frank Nielsen og indehaveren af Øens Spisested Yngve Fobian og to medarbejdere Caroline og Lukas