Karl Emil blev (igen i år) nr.2 til UDM og kvalificerede sig dermed igen i år til NM.
Han var/er dog ikke helt tilfreds med resultatet da han i den sidste kamp som klar ratingfavorit mødte en modspiller som han med normalt spilniveau burde slå sikkert og dermed have sikret sig en udelt førsteplads ved dette UDM. Han gav dog Adrian en lille bondegave og det skal man ikke gøre til en godt kæmpende og spillende modspiller som sagtens kan finde ud af at bruge dette til at vende og vinde partiet.
Men flot er det nu da Karl Emil spillede virkelig godt i alle de andre kampe og bla. i runde 2 udspillede gruppens højest ratede Mikkel Løftgaard der var mere end heldig med at få hevet en remis hjem da Karl Emil i tidsnød kom til at lave et forkert kongetræk i et ellers vundet slutspil.
Anton fik en perlerække af superstærke modstandere og klarede dem ret flot men gik lige lidt ned i kadence på sidstedagen og missede dermed topstriden.
Laurits fint fra start men røg ind i tab til Mikkel i runde 3 og Adam i runde 4. Med 5 runder til hele turneringen skal der utrolig lidt til før man er ude af medaljekampen. Muligvis kommer der 7 runder til næste år.
I det hele taget var der superhård kamp om hvert eneste point i en gruppe hvor 10-12 personer sagtens kunne forventes at skulle kæmpe om en af de to pladser til NM udtagelse som der jo også spilles om.
Karl Emil nævnte at også de ikke så højt ratede spillere spillede virkelig godt og der blev ikke givet noget ved dørene.
Et tydeligt eksempel herpå var at Noah og Lukas som begge ofte/normalt blander sig i DM titel-striden og har flere gange Danmarksmesterskaber imellem sig mødte hinanden i 3. runde med “kun” et point hver.
Johannes spillede rigtig godt mod Anna Li men røg derefter ind i nogle hårde negle i gruppen men spillede som altid med godt humør og stadig tydelig opadgående formkurve. Han kommer helt sikkert til at høste en del point og rating til holdskak.
Og her så en lille lækkerbisken hvor Karl Emil vinder over Alf Andries:
Karl Emil har 96% præcision og kun en enkelt unøjagtighed i hele partiet hvor den ellers meget stærke Alf bliver langsomt men sikkert mast.
Det er ikke sjovt at spille sort mod Karl Emil for tiden.