Kategoriarkiv: Socialt

Skakforedrag og simultan

Tirsdag den 26. november havde vi besøg af IM Kåre Hov Kristensen, som fortalte om sin skakkarriere og gav gode tips til, hvordan man kan træne og blive bedre selv i en moden alder. Den efterfølgende simultan vandt den stærke IM’er 11½ – ½ over 12 Ama’rspillere. Bjarne Anthony sørgede for det halve point.

Skakcafe – nyt initiativ i klubben!

Åben skakcafé på Amager hver torsdag

Amager Skakforening tilbyder resten af året åben skakcafé om torsdagen i Kvarterhuset, 2. sal, flexrum   kl. 19 – 22.

Skakcaféen er åben for foreningens medlemmer og andre skakspillere, som endnu ikke er medlem af en skakklub.

Der vil være spil og ure til rådighed samt kaffe på kanden, og der er mulighed for at spille skak både for begyndere og øvede skakspillere.

Aftenen kan bruges på at spille almindelig skak, gennemgå turneringspartier, snakke om skak, lære af og med hinanden, eller hvad der ellers måtte ønskes.

Kontakt for nærmere oplysninger:

Sven Løntoft, sven@skoleskak.dk, tlf. 50 41 39 08

Skak-event på Chr. Havns Torv

Tirsdag den 20. august sad 32 børn fra Amager Skakskole klar til at udfordre folk på Christianshavns torv. Mange kom forbi og fik en skaklektion af de unge ama’r-spillere eller prøvede at spille simultan mod WFM Marie Frank Nielsen eller den unge mesterspiller Casper Liu fra BMS.

60 børn og voksne til sæsonafslutning i Amager Skakforening

60 børn og voksne til sæsonafslutning i Amager Skakforening

Tirsdag den 11. juni var der grill-afslutning hos Jens Gade på Kongelundsvej med præmieuddeling til børn og voksne, sang og hyggeligt samvær i det fine vejr. Som sædvanlig sluttede vi med lynskak, næsten til den lyse morgen ?. Stor tak til Jens og hans familie for det store arbejde med arrangementet!

Grill hos Jens

Sæsonen 2018/19 afsluttes hos Jens Gade, Kongelundsvej 52A (i gården), hvor vi vil hygge os med
grillmad, drikkevarer osv. Det sker tirsdag d. 11. juni fra kl. 18.00.
Hvis du er interesseret så tilmeld dig til Jens.gade@atina.dk eller sven@skoleskak.dk senest torsdag
den 6. juni.
Efter maden vil der blive uddelt præmier for seniorernes forårsturnering og for juniorernes
klubmesterskab. Vi slutter selvfølgelig med en lynturnering.
Det er gratis at deltage.
Venlig hilsen
Bestyrelsen

Amager Skakforening på Musiktorvet

Mange mennesker kiggede forbi, da Amager Skakforening havde stillet brikkerne ud på Musiktorvet i lørdags.

De forbipasserende kunne få afprøvet deres evner på de sort/hvide felter mod en af klubbens stærke juniorer eller i en simultanmatch mod vores kvindelige
landsholdsspiller Marie Frank Nielsen.

Flere af de børn og voksne, som kom forbi, var interesserede i spille klubskak, så vi forventer nye medlemmer.

Skak på musiktorvet

Lørdag den 18. august kan alle, som kommer forbi Musiktorvet på Øresundsvej, få lejlighed til at udfordre Karl Emil, Marcus, Ingrid eller en af de andre talentfulde skakspillere fra Amager Skakforening, når Foreningen stiller borde, stole og skakspil op fra kl. 10 – ca. 14.

Amager skakforening har 22 børn og 30 voksne, som spiller hver tirsdag i Prismen, og den nye sæson skydes i gang med dette udendørs skaktilbud, hvor man kan få afprøvet sine evner i det ædle kongespil.

 

Tak for denne sæson og god sommer!

Årets grillfest foregik som sædvanligt hos Jens og var som sædvanligt et flot arrangement. En stor tak til alle de der gjorde det muligt!

Omkring 50 børn og voksne deltog i sæsonafslutningen hvor der blev grillet og delt præmier ud fra forårsturneringen og juniorernes klubturnering.

Den nye sæson starter med generalforsamling tirsdag den 14. august og ugen efter er der første runde i Amagermesterskabet 2018.

Tak til alle for en god skaksæson!