Alle indlæg af amsf

Åben skakcafé på Amager hver torsdag


Amager Skakforening tilbyder igen i år åben skakcafé om torsdagen i Pavillonen på Praghs Boulevard (overfor Prismen) kl. 19 – 22.

Skakcaféen er åben for foreningens medlemmer og andre skakspillere, som endnu ikke er medlem af en skakklub.

Der vil være spil og ure til rådighed samt kaffe på kanden, og der er mulighed for at spille skak både for begyndere og øvede skakspillere.

Aftenen kan bruges på at spille almindelig skak, gennemgå turneringspartier, snakke om skak, lære af og med hinanden, eller hvad der ellers måtte ønskes.

Kontakt for nærmere oplysninger:

Niklas Hansen, niklashansen2012@gmail.com, tlf. 28604024

Sven Løntoft, sven@skoleskak.dk, tlf. 50413908

Åben skakcafé på Amager hver torsdag

Amager Skakforening tilbyder igen i år åben skakcafé om torsdagen i Pavillonen på Prags Boulevard (overfor Prismen) kl. 19 – 22.

Skakcaféen er åben for foreningens medlemmer og andre skakspillere, som endnu ikke er medlem af en skakklub.

Der vil være spil og ure til rådighed samt kaffe på kanden, og der er mulighed for at spille skak både for begyndere og øvede skakspillere.

Aftenen kan bruges på at spille almindelig skak, gennemgå turneringspartier, snakke om skak, lære af og med hinanden, eller hvad der ellers måtte ønskes.

Kontakt for nærmere oplysninger:

Niklas Hansen, niklashansen2012@gmail.com, tlf. 28604024

Sven Løntoft, sven@skoleskak.dk, tlf. 50413908

Amager Skakforening åbner igen til august.

Efter den lange lukning af Prismen og al foreningsaktivitet p.g.a. Covid 19, er der nu igen mulighed for at spille fysisk skak.

Den nye sæson indledes med generalforsamling tirsdag den 11. august. Samme dag åbner Amager Skakskole for juniorer og begyndere kl. 17.00. Se indkaldelsen til generalforsamling her på siden.

Vi ønsker alle medlemmer en god sommer, og glæder os til vi igen kan mødes i klubben til turneringer, undervisning og hyggelige skakaktiviteter.

Amager Skakforenings juniorelitetræning

I weekenden 29/2-1/3 mødtes 30 juniorer til Amager Skakforenings juniorelitetræning med tre stærke skakspillere, som også har gode pædagogiske evner til at undervise og aktivere unge skakspillere på forskelligt niveau.
GM Mads Andersen, IM Jakob Aabling Thomsen og WFM Marie Frank Nielsen havde forberedt et varieret program, hvor børnene var opdelt i tre grupper efter rating, og hvor der foruden teori også var plads til simultan og skakquiz.

Lørdag aften var der fællesspisning, og bagefter kunne børnene hygge sig med fodbold, lynskak, babyskak o. lign. Søndag morgen sang vi alle fødselsdagssang for Mads, som blev 25 år. Stor tak til trænerne og til KSU, som havde støttet arrangementet økonomisk.

Skakforedrag og simultan

Tirsdag den 26. november havde vi besøg af IM Kåre Hov Kristensen, som fortalte om sin skakkarriere og gav gode tips til, hvordan man kan træne og blive bedre selv i en moden alder. Den efterfølgende simultan vandt den stærke IM’er 11½ – ½ over 12 Ama’rspillere. Bjarne Anthony sørgede for det halve point.