Kategoriarkiv: referater

Bestyrelsesmøde 30. september 2020

Til stede: Jens, Johnny, Erik, Sven 

  1. Opstilling af styrkeliste og hold til holdturneringen

Styrkelisten blev lavet  og de fire 8-mandshold opstillet. Se vedlagte

  1. GoAudit 2020, Prismen reserveret 13. – 15. november, Jens har et oplæg

Vi indbyder til GoAudit Open den 13.-15. november med max 36 deltagere. Ole har tilbudt at være dommer og rundelægger. Sven laver udkast til indbydelse med præmier efter oplæg fra Jens. Indbydelsen udsendes hurtigst muligt. Se vedlagte.

  1. Drøftelse og indstilling til forslag fra Øbro til DSU’s delegeretmøde den 17. oktober

Delegeretmødet er blevet udsat p.g.a. Covid

Efter foreløbig drøftelse besluttede vi, at vi ikke kan tilslutte os forslaget om at afskaffe  papirudgaven af Skakbladet, og forslaget om nedlæggelse af Skaknævnet. Vi kan godt stemme for, at kontingent for enkeltmedlemmer hæves. Punktet tages op igen, når bestyrelsen er fuldtallig.

Jens har sagt ja til en opfordring fra DSU’s formand om at blive revisor for Dansk Skaksalg.

  1. Skakcaféen – orientering

Der er 8 – 10 i skakcaféen hver torsdag, og vi har fået flere nye medlemmer herfra. Det har ikke været et problem at få medlemmer til at åbne og lukke. Vagtplan lægges på hjemmesiden.

  1. Undervisning af juniorer
  • Børnene undervises nu i to hold fra kl. 16.30 – 18.30, og Maries honorar er hævet til 450 kr. Der er 10 børn, når alle er der. Skal der ændres på betaling?

Vi besluttede at fortsætte med torsdagsundervisningen, men der er plads til flere børn på det ene hold. Erik og Sven opfordrer de 2-3 af de bedste på tirsdagsholdet til at tilmelde sig efter aftale med Marie. Betalingen på 150 kr. pr. kvartal for torsdagstræning fastholdes, og Sven rykker for betaling hos et par stykker.

  • Om tirsdagen er vi to voksne med hjælp fra Edmund en gang imellem. Der er 33 juniormedlemmer, 20 – 25 er der hver gang.

Det er fint med en ekstra hjælper, men sårbart, hvis Erik eller Sven bliver forhindret. Vi har mistet få juniorer efter Covid lukningen

  1. Kalenderen. Der er to disponible tirsdage:
  • 25. november: Stormester el. lign.? Hvem arbejder videre med det?
  • 1. december: Invitere Nørrebro, hvem arbejder videre med det?

Jens meldte sig til at arbejde videre med de to arrangementer.

  1. Hjemmesiden/facebook

Theis Borg har meldt sig som ny bestyrer af hjemmesiden. Ole sender ham koder m.m. hurtigst muligt. Michael fortsætter med at administrere facebook.

  1. Turneringer
  • Det åbne klubmesterskab afholdes efter nytår som en 7-runders schweizer med samme betænkningstid som Amagermesterskabet. Sven laver udkast til indbydelse, som udsendes i november.
  1. Eventuelt

Dick Sørensen, som døde i sidste uge, mindes med 1 min. stilhed forud for næste runde af Amagermesterskabet.