Resultater fra juniorenes Københavnermesterskab

To juniorer fra Amager Skakforening deltog lørdag, 27. september, i det åbne KM 2014 i Ballerup.
I Gruppe E (2004-2005) vandt Karl Emil sin gruppe efter omkamp.
I Gruppe D (2002-2003) fik Ingrid 3 sejre i en svær gruppe.
2014 KM junior
Karl Emil i midten med pokal.
Info på KSU om arrangementet

I næste uges weekend (uge 40) afvikles DM for juniorer i Skanderborg. Her vil der også være et par af klubbens juniorer der deltager.

Info om DM

Ny regel for mobiltelefoner under holdskak!

KSU skriver:

I lighed med divisionsturneringen, vil følgende regel gælde i KSUs holdturnering: Under partiet er det forbudt for en spiller at have en mobiltelefon, anden form for elektronisk kommunikationsudstyr eller enhver form for udstyr, der er i stand til at foreslå skaktræk, på sig på spillestedet.

I dette reglement tillades sådant udstyr at blive opbevaret i spillerens taske, så længe udstyret er fuldstændigt slukket. Det er forbudt for spilleren at bære rundt på en taske, der indeholder et sådant udstyr medmindre dommeren har givet tilladelse til det. Hvis det er tydeligt, at en spiller har et sådant udstyr på sig under partiet på spillestedet, taber han partiet, og modstanderen vinder.

Kilde: http://www.kobenhavnsskakunion.dk/holdturneringen/index.php

Juniorskakmatch med Nørrebro Skakforening

Amager Skakforening har sammen med Nørrebro Skakklub aftalt et venskabeligt arrangement mellem hinanden, som vi håber, I har lyst til at deltage i. Forventningen er, at der i løbet af den kommende skaksæson vil blive afholdt 2 til 3 arrangementer, som vil foregå på de enkeltes skakklubbers juniortræningsdage (tirsdag for Amager Skakforening og torsdag for Nørrebro Skakklub).

Det første møde vil foregå i Nørrebro Skakklub, Frejasgade 14, 2200 København, torsdag den 25. september kl. 18.00 – 19.00.

Der forventes at være tid til 1 spil af 2 x 20 minutters varighed.

Klubberne er vært ved lidt frugt/kiks/saft el. lign. i pausen.

Jens og Sven til DM i hurtigskak

Den 28.-29. august blev der afholdt DM i hurtigskak for seniorer i Fredericia. Der var to seniorgrupper, nemlig +50 og +65, og vi deltog i sidstnævnte gruppe og opnåede hhv. 4 point (Sven) og 3 point (Jens) i det stærke selskab med mange gamle mesterspillere.

IM Jens Ove Friis Nielsen vandt +50 gruppen, og FM Jørn Sloth blev DM i +65 gruppen.

Torsdag aften var der fællesspisning og skakforedrag af Jens Ove Friis Nielsen.
Det var et par hyggelige dage med masser af skak og gensyn med mange gamle skakvenner. Vi kan varmt anbefale klubbens seniorer at deltage næste gang der indbydes til seniorskakstævne.

Initiativpris til Amager Skakforening!

Amager Skakforening har fået tildelt KSU’s initiativpris 2014 for klubbens juniorarbejde.

Der er 16 juniormedlemmer i alderen 6 – 15 år, og de deltager ofte i KSU’s grandprix-stævner og skoleskakstævner. Klubben har også haft et juniorhold med i holdturneringen. Juniorerne spiller hver tirsdag kl. 17.30 – 18.45 med Sven, Christian og Peder som trænere. Flere af klubbens medlemmer har kigget forbi og spillet med børnene, og der har været en god opbakning til juniorarbejdet fra alle sider, så hele klubben kan være stolte af prisen.

Besøg af GM Lars Schandorff

Tirsdag den 21. januar havde klubben besøg af stormester Lars Schandorff. Ca. 25 deltagere fra forskellige klubber mødet op og fik et spændende foredrag om Lars’ karriere og hans deltagelse på det danske hold ved skak-OL. Foredraget var krydret med flere eksempler på interessante partier, som blev vist Prismens udmærkede whiteboard. Aftenen sluttede med, at Lars Schandorff spillede simultan med 16 spillere og vandt 15-1, kun feltets yngste, den 14 årige Mikkel Manosri Jacobsen fra BMS formåede at vinde. Klubben var vært ved kaffe og kage, og det blev en meget hyggelig aften for deltagerne.