SKAKKENS HUS – HJERNENS MOTIONSCENTER® EN VERDENSNYHED I KØBENHAVN

Dansk Skoleskak vil i Sølvgade 15 i København (50 m. fra Kongens Have) etablere Skakkens Hus – hjernens motionscenter® på 750 m2, så 25.000 besøgende årligt kan inviteres til mentalt sunde aktiviteter på tværs af køn og kultur, generationer og grænser. I dag rummer stedet et rejsebureau, men fra 2024 skabes et fyrtårn, hvor skoleklasser begejstres for skoleskak, spilbaseret matematik og lærer om mental sundhed, mens børn, unge, voksne og ældre inviteres til nye fællesskaber på tværs af generationer.

STOR FONDSSTØTTE Ud over det indledende bidrag fra A.P. Møller Fonden på 7,5 mio. kr., støtter den filantropiske forening Realdania med 5 mio. kr. og Area9 Innovation ApS med 1 mio. kr. Sammen med opbakning fra bl.a. Otto Mønsteds Fond, Ole Kirk’s Fond, Nykredits Fond, virksomheder og private, kan realiseringen af Skakkens Hus PRESSEMEDDELELSE SKOLESKAK.DK – hjernens motionscenter® begynde. Støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, sikrer også royal opbakning til initiativet tæt på Kongens Have.

SKAKKENS HUS – HJERNENS MOTIONSCENTER®

De kommende brugere inviteres til at medudvikle verdensnyheden, så børn, unge, voksne og ældre kan året ud afprøve aktiviteter og komme med input til Skakkens Hus – hjernens motionscenter®. Derefter forestår en større ombygning, inden verdensnyheden Skakkens Hus – hjernens motionscenter® officielt kan åbnes for offentligheden.

Åbningstider resten af 2023:
Mandag og onsdag kl. 14-18: Skakavtiviteter for alle
Fredag kl. 9-12: Spil hjernen stærk for seniorer

Opstart på den nye sæson

Tirsdag den 15. august:

kl. 17.00: alle juniorer møder første gang.

Kl. 19.00: Opstart for voksne, nye medlemmer velkomne!

Torsdag den 17. august:

Kl. 16.00 – 19.00: Første træning md Viktor Haarmark for dem, som er tilmeldt

Kl.19.00: Skakcaféen åbner for medlemmer og andre interesserede skakspillere.

Tirsdag den 22. august:

Kl. 19.00: 1. runde af Amagermesterskabet

Sommerferie

Den nye sæson begynder tirsdag den 15. august med lidt skakhygge, for dem der møder frem.

Juniorerne i Amager Skakskole begynder tirsdag den 15. august kl. 17.00.

Tirsdag den 22. august begynder Amagermesterskabet, tilmelding på www.skak.dk under turneringer/indbydelser senest 15. august.

Skakcaféen i Prismen er åben hver torsdag fra kl. 19 – 22, dog ikke i skolernes sommerferie.

Stor tilslutning til grillafslutningen

Tirsdag den 6. juni var der traditionen tro afslutning på skaksæsonen hos Jens Gade på Kongelundsvej. Over 80 medlemmer og pårørende var tilmeldt, og de fik en hyggelig afslutning i det fine vejr. Der var præmier til alle børnene og til gruppevinderne og nr. 2 i Forårsturneringen. Som sædvanlig sluttede vi med en lynturnering, hvor Nils Pedersen vandt foran Claus Spangsberg.

Silas Ingmann Møller ny klubmester efter en spændende omkamp

Amager Skakforenings åbne klubturnering med 52 deltagere endte med at vores nye medlem Silas I. Møller og sidste års klubmester Michael Nielsen delte 1. pladsen med 6 point hver. Link til turneringen kan ses her:

Amager klubmester forår 2023

Klubmesterskabet skulle derfor afgøres med et hurtigparti, hvor hver spiller fik 20 min. + 5 sek. pr træk. Dette parti endte remis, så der måtte nu spilles to lynpartier med 5 min. + 2 sk. pr. træk. Det endte med at Michael vandt det første og Silas vandt det andet. Nu skulle klubmesterskabet så afgøres ved et såkaldt armageddon parti, hvor Silas havde hvid med 5 min. betænkningstid og skulle vinde, mens Michael med sort fik 4 min., men kunne nøjes med remis. Det endte med at Silas vandt partiet og dermed blev klubmester og fik den nye vandrepokal.

Der præmieuddeling fra klubturneringen på tirsdag den 18. april kl. 19.00 forud for generalforsamlingen.

HUSK Generalforsamlingen i Amager Skakforening tirsdag den 18. april kl. 19.30.

Der er kommet dette forslag fra Jordy A. Friis:

Jeg tænkte i forbindelse med Generalforsamlingen at foreslå muligheden, for at vi kan få indskrevet partier fra klubbens turneringer ind på vores hjemmeside igen? Jeg ved, at det kan være et træls arbejde, når der er mange partier, men jeg savner muligheden, for at vi kan se hinandens interessante partier. Jeg stiller mig gerne til rådighed med at få dem skrevet ind.

Store pokaler til Cornelius

I JGP-turneringen ved den afsluttende turnering i søndags i Valby opnåede Cornelius B. Breinholst en flot 2. plads blandt 58 deltagere i Basisgruppen. Det betød, at Cornelius fra Amager Skakskole blev samlet vinder af basisgruppen i KSU’s JGP turneringer, og dermed sikrede sig den store JGP-pokal for 2023. Stort tillykke med det!

Der har været mange Amagerjuniorer med i JGP turneringerne, og Johannes S. Hansen var tæt på en præmie i masterklassen, og Falke Lind, Sofus Knorborg og Isabelle Chen var også med fremme i førerfeltet.