Stormestersimultan på Amager

Lørdag den 2. marts havde Amager Skakforening og Nørrebro Skakklub i samarbejde hyret GM Jesper Thybo til foredrag og simultan i Prismen på Amager. Først spillede Jesper en ur-match mod 8 juniorer, med resultatet 6½-1½ til stormesteren. Karl Emil Elmer Nielsen-Refs vandt som den eneste. Senere holdt Jesper Thybo en times foredrag for ca. 50 børn og voksne om, hvordan man bliver bedre til skak. Arrangementet sluttede med simultan mod 28 heraf flere stærke juniorer. Resultatet blev 24 – 4 til Thybo. Vindere var Ingrid Elmer Nielsen-Refs og Silas Møller fra Amager. Fire spillere fik remis. Det blev en hyggelig lørdag med en meget veloplagt stormester, og det er bestemt ikke sidste gang, de to klubber vil samarbejde om et skakarrangement.