Status inden sidste runde i
KSU Holdturnering 2021-2022

Som nævnt i julestatussen, har Amager 4 hold med i årets holdturnering, og her inden sidste runde, lørdag den 26. marts i Ballerup, ligger både vores l. hold og lll. hold, rigtig godt placerede på andenpladsen i deres respektive grupper, begge grupper ser dog ud til at være afgjort inden sidste runde.
Amager l har en meget spinkel chance, hvis vi kan slå føre holdet Hvidovre stort, hvilket nok er tvivlsomt de har spillet meget stærkt i hele sæsonen.

Amager lll er uden chancer, førerholdet Øbro er inden sidste runde 9 point foran.
Men uanset resultatet i sidste runde, kan begge Amager hold være godt tilfreds med sæsonen, specielt vores tredje hold, har præsteret langt over forventede.

Amager l – Holdkaptajn Sven Løntoft

Ved sæsonstart stillede vi op med et rating gennemsnit på 1775, hvilket placerede os som nummer seks af de otte deltagende hold, så alene på den baggrunde er det flot præsteret, at vi kan være med i oprykningskampen.
Inden sidste runde ligger vi på andenpladsen med 30 bræt point og 10 match point, et resultat som holdet bestemt kan være tilfreds med. Resultatet skyldes er god og stabil holdindsats, hvilket tydeligt ses på gruppens Top 20 topscorerlisten, hvor har Amager hele 5 spillere med.
Peter Lunding med 4 ½ af 6 og Henrik Hauge med 4 ½ af 5 fulgt af Sven Løntoft med 4 af 6
Michael Madsen har scoret 100 % med 3 af 3, sidst med ikke mindst er Karl-Emil med på listen med 3 af 5.

Gruppen er tæt mellem de tre øverste hold, favorit til oprykningen er dog forsat Hvidovre, som også er gruppens højest ratetede med 1939 i sni,t og her inden sidste runde har 34 ½ point på førstepladsen.
De har pt. vundet alle deres kampe og flere af dem stort, så det bliver en vanskelig opgave, dels at fravriste dem førstepladsen, dels at forsvare vores anden plads, da vi ”kun” er 2 point foran Seksløberen på tredje pladsen.

I sidste runde møde Amager, topholdet Hvidovre og vi kan love dem, at der bliver hård kamp om hver eneste point.

Amager II – Holdkaptajn Ole Petersen

Lad det være nævnt med det samme, Amager II kommer ikke til at blande sig i oprykningskampen.
Vi har kæmpede det bedste vi kunne, men gruppen er knækket over på midten og tre hold har skilt sig ud i toppen, hvor Tårnby fører med 29 ½ point, efterfulgt af Skak for sjov og Odysseus som begge har 29 point.
Vi holder fjerde pladsen med et ½ point ned til Caissa Gladsaxe, som vi møder i sidste runde, men uanset resultat slutter vi midt i gruppen, uden fare for nedrykning.

Vi mistede efter de to første runder vores førstebræt Siilias, som rejste hjem til familien i Tyskland, hvilket selvfølgelig var ærgerligt.
Men det har ikke være afgørende for holdets placering, Laurits bestyrede derefter 1. brættet på bedste vis og vi har haft stærke reserver til rådighed.
Tak til Hans, Erik, Michael og Angelo for at stille op.
Holdets topscorer er pt. Richard Nielsen med 4 ½ af 6, efterfulgt af Laurits og Ole med 3 ½ af 6.


Så selv om at sidste runde ikke får den store betydning på holdets placering i gruppen, kan vi godt love Gladsaxe at der vil blive kæmpet hård om alle point.

Amager lll – Holdkaptajn Jens Gade

Ved sæsonstart var vi placeret som nummer fem af de otte hold med et rating gennemsnit på 1368, mod topholdet Øbros 1636, så fra første kamp vidste vi, det ville blive en svær opgave.
Men som sæsonen skred frem, viste holdet med alt tydelighed, at skak er andet end ratingtal, her inden sidste runde har holdet kun tabt en enkelt kamp, i fjerde runde måtte vi strække våben mod topholdet Øbro.
Holdet har kæmpet forbilledligt, og alle spillere har kæmpet det bedste de har lært, John Svensson har scorede 100% med 6 point af 6 muligt, hvilket også har indbragt John 135 gode rating point.
Han er tæt fulgt af Erik Elmer som har 5 ½ af 6 point og Thorir Gunnarsson med 5 af 6 point.
Holdet har på alle måder indfriet klubbens og sikkert også egne forventninger til sæsonens resultat.


Sidste runde bliver mod gruppens andet Øbro hold, med hvem vi deler andenpladsen, og selv om de er klare rating favoritter og har spillet en fin turnering, så har vi nu ikke tænkt os at give op på forhånd, der vil der blive kæmpede hård om alle pointene.

Amager lV – Holdkaptajn Benny Hansen

Som forventet blev sæsonen en hård omgang for vores fjerde hold, med et ratinggennemsnit på 1104, er vi det lavest ratede hold i gruppen.
Men det betød ikke at holdet på forhånd havde givet op, der er i alle kampe blevet kæmpede og såvel humør som moral har været høj. Især mod de to højt ratede Øbro hold var vi presset i bund og måtte kæmpe for ikke at tabe 8-0, men det gik, og vi kom på tavlen i begge kampe.
I runden mod Valby viste flere af spillerne stor styrke, holdkaptajnen Benny Hansen gik forrest og vandt over deres førstebræt Niels, som har 435 rating point mere, der skal mere end 400-500 rating point til at afskrække Benny, hvilket han jo også tit viser i vores klubmesterskaber.
De to unge juniorspillere Johannes Nielsen og Markus Holmberg ville ikke stå tilbage for kaptajnen og hentede også begge point mod Valby.
I de tre sidste runder har Johannes scorede 2 ½ af 3 point mod stærkere modstandere.
I de samme tre runder har Marcus scoret 2 af 3 point også mod væsentligt stærkere modstandere.
En meget flot præsentation af vores juniorspillere på IV holdet, men også juniorerne på vores andre hold gør det rigtigt godt.

Derfor er det på sin plads, med en stor tak til Amager Skak Skole og den frivillige lærerstab, de gør det rigtigt godt.

Skakcaféen

Skakcaféen i Kvarterhuset er lukket indtil videre, da den i øjeblikket ikke bliver brugt af medlemmerne. Lokalet er stadig til rådighed til at spille uformelt skak både for medlemmer og andre skakspillere, hvis det på et senere tidspunkt ønskes. Kontakt evt. Sven Løntoft på sven@skoleskak.dk.

Jule Status for KSU – Hold turnering 2021 -2022.

Amager skakforening har i år tilmeldt 4 hold i turneringen og inden juleferien har alle hold spillet 3 runder. På alle holdene har moralen været høj og der er blevet kæmpet hårdt om hver eneste point.

Amager I – Holdkaptajn Sven Løntoft.
Spiller i 1.Række som er meget jævnbyrdig, kun 4 ½ point skiller nummer 1. og 6.
Her inden juleferien er vi placeret på en 4. plads kun 2 ½ point efter de to tophold.
Men skal i første runder efter jul (uge 2.) møde Brøndby 1. som efter de første 3. runder er på sidstepladsen med beskedne 3 ½ point, hvilet giver begrundet håb om, at vi indhenter topholdene.
Derefter afsluttes sæsonen med at møde de tre førende hold i de sidste tre runder, så der er lagt op til en hård og tæt kamp i 1. Række, hvor vi med lidt held godt kan blande os i oprykningskampen.
Tre spillere har scoret 2,5 af 3 point. Sven Løntoft, Peter Lunding og Henrik Hauge.


KSU – Hold 2021-2022 – Amager I.

Amager II – Holdkaptajn Ole Petersen.Spiller i 3. Række hvor tre hold pt. har skilt sig ud i toppen Skak for Sjov og Odysseus med 16 ½ point efterfulgt af Tårnby med 15 ½ point.
Amager II. følger så på 4. pladsen med 13 point, om vi så som vores førsteholdet kan blande os i oprykningskampen, bliver formentlig afgjort i de to første runder efter jul, hvor vi skal møde topholdene Skak for Sjov og Odysseus.
Vi vil selvfølgelig kæmpe det bedste vi kan og give dem hård kamp til stregen.
Ole Petersen har scoret 3 af 3 point fulgt af Richard Nielsen som 2,5 af 3 point.

KSU – Hold 2021-2022 – Amager II.


Amager III – holdkaptajn Jens GadeSpiller i 4. Række og her er ikke tale om den store jævnbyrdighed, efter de tre første runder har to hold skildt sig ud. Amager III som har vundet alle sine kampe og derfor indtager første pladsen med 17 ½ point og 6. match point efterfulgt af Øbro med samme antal bræt point.
Vores første kamp efter juleferien byder på topopgør mod Øbro som på papiret er favorit med et rating gennemsnit på 1636 mod vores 1368, men det afskrækker os ikke, og de vil få hård modstand.
Men uanset resultatet af dette topopgør, vil Amager være med i kampe om oprykning og her på Øen tro vi på, at Amager III næste år spiller i 3. Række.
Tre spillere har scorede 3 af 3 point. John Svensson, Erik Elmer Rasmussen og Thorir Gunnarsson

KSU – Hold 2021-2022 – Amager III

Amager IIII. – Holdkaptajn Benny HansenSpiller også i 4. Række hvor det har været en hård start med 3 ½ point efter de første tre runder og derfor en sidsteplads i tabellen, det skal dog nævnes, at de har mødt de to tophold i første og anden runde. Med en gennemsnits rating på 1104 var det forventet at vores 4. hold ville få det svært, de møder kun stærkere modstander i alle 7. runder.
Men i skak kan jo som bekendt alt ske, og Johnny K. Sørensen har da også vist vejen ved at holde remis mod modstandere, der er mere end 500 point højre ratet.
Men humøret er godt og alle kæmper det bedste de kan, en indstilling som aftvinger stor ros og respekt for den gode kampmoral, fra de andre Amager hold.

GoAudit Open 2021

To amagerspillere og et nyt medlem vandt præmie ved klubbens store turnering GoAudit Open, som blev spillet i weekenden 12.-14. November. I gruppe 5 vandt Theis Borg foran vores nye medlem William I. Falkner, og i gruppe 4 blev Andre Anda nr. 2. samlet vinder af turneringen blev GM Carsten Høi. Se alle resultater her


Der var en hyggelig atmosfære i turneringen, selv om der blev kæmpet benhårdt ved skakbrætterne hele weekenden i Prismen. Tak til GoAudit regnskab og revision for sponsorstøtte.

Følg GoAudit Open 2021 live

På fredag den 12. november starter Amager Skakforenings traditionelle weekendturnering GoAudit Open med tre hurtigpartier og fortsætter lørdag og søndag med 4 runder klassisk skak. Det er et meget stærkt felt med 50 deltagere og mange titelholdere. Turneringen afvikles i Kultur- og idrætscenter PRISMEN, Holmbladsgade 71, 2300 København S, og kan følges live på www.liveskak.dk/2021/go-audit. Linket er først aktivt, når turneringen starter fredag kl. 18.30.

Se resultater og billeder fra turneringen her på siden

Amagermester 2021

Michael Nielsen fra Amager Skakforening genvandt Amagermesterskabet i skak med 6 point foran Jan Bauner, SK41 som også fik 6 point men dårligere korrektion. På 3. pladsen kom Thomas Nielsen fra Nordsjællands Skakklub med 5½ point. Der deltog i alt 44 spillere i turneringen og resultaterne er nu indberettet til DSU. slutstilling kan ses på www.skak.dk under afsluttede turneringer.

Holdturneringen 2021/22

Amager Skakforening har tilmeldt fire 8-mandshold til KSU’s holdturnering, og vi har nu indberettet styrkeliste og holdopstillingerne, som kan ses på www.KSU.dk.

Holdledere i år er: 1. holdet Sven Løntoft, 2. holdet: Ole Pedersen, 3. holdet: Jens Gade og 4. holdet: Benny Hansen. Holdlederne vil snarest muligt kontakte sit hold med nærmere oplysninger om spilletid og sted. Man kan også læse nærmere om holdturneringen på KSU’s hjemmeside.