Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret
Træningsmatch mellem juniorer og voksne
Den 5. december havde klubben inviteret til en træningsmatch mellem juniorerne og de voksne. Der var flest voksne mødt op, så de kunne på skift udfordre en af de 7 stærke juniorer, og der var flest sejre til de unge.
Juleafslutning
Tirsdag den 19. december holder vi juleafslutning i AMS.
Fra kl. 17.00 – 18.30 er der juleskaklege for alle børn – både tirsdags- og torsdagshold. Vi serverer juice og æbleskiver.
Fra kl. 19 00 er det de voksne, som også får æbleskiver sammen med julegløgg. Bagefter spiller vi lynskak.
Vi begynder i det nye år tirsdag den 9. januar, hvor der er 1. runde i klubturneringen. Husk tilmelding på www.skak.dk.
Alle medlemmer ønskes en glædelig jul og et godt nytår!
Torsdagscafé lukket
Torsdags caféen holder lukket indtil videre. Hvis nogen har lyst til at køre den videre, så giv endelig lyd. Nye medlemmer er velkomne til at kigge forbi på tirsdag kl 19 hvor der er intro aften for nye medlemmer.
GoAudit Open og Københavnsmesterskabet 2023
(fra skak.dk)
Revisionsfirmaet GO Audit er sponsor for årets Københavnsmesterskab, der spilles 10. – 12. november 2023 i Prismen på Amager. Der spilles efter den svenske model med tre hurtigskakpartier fredag aften efterfulgt af fire partier med lang betænkningstid lørdag og søndag. Denne turneringsform bliver mere og mere populær i Danmark i disse år.
GM Jonny Hector (2466), Nordkalotten og Sverige, IM Vladyslav Larkin (2461) Ukraine, FM Aref Vasli (2392), Brønshøj og Iran, IM Martin Haubro (2386) BMS, IM Jens Ove Fries Nielsen (2384) Fredericia og IM Michael Kopylov (2367) Ukraine er de seks forhåndsfavoritter. Den forsvarende københavnsmester GM Carsten Høi (fotoet øverst i artiklen) må bestemt også være et godt bud på topplacering.
I feltet, der formodes at komme op på 50 spillere, er der udover de danske spillere deltagere fra Sverige, Ukraine, Iran og Indien når man kigger på FIDE tilhørsforhold. Flere af disse bor dog i Danmark.
Arrangørerne regner med at vise 10 partier live i hver runde.
Live hos chess.com: https://www.chess.com/events/2023-goaudit-and-the-copenhagen-championship
Live hos Lichess.com: https://lichess.org/broadcast/goaudit–the-copenhagen-championship-2023/round-1/BpiFzxJ8
Resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28208
Spillested: Idræts- og Kulturhallen Prismen Holmbladsgade 71, 2300 København S
Program:
1. runde fredag den 10. november kl. 18:30
2. runde fredag den 10. november kl. 19:45
3. runde fredag den 10. november kl. 21:00
4. runde lørdag den 11. november kl. 10:00
5. runde lørdag den 11. november kl. 15:00
6. runde søndag den 12. november kl. 09:30
7. runde søndag den 12. november kl. 14:30
Præmieoverrækkelse cirka kl. 18:45 søndag.
SKAKKENS HUS – HJERNENS MOTIONSCENTER® EN VERDENSNYHED I KØBENHAVN
Dansk Skoleskak vil i Sølvgade 15 i København (50 m. fra Kongens Have) etablere Skakkens Hus – hjernens motionscenter® på 750 m2, så 25.000 besøgende årligt kan inviteres til mentalt sunde aktiviteter på tværs af køn og kultur, generationer og grænser. I dag rummer stedet et rejsebureau, men fra 2024 skabes et fyrtårn, hvor skoleklasser begejstres for skoleskak, spilbaseret matematik og lærer om mental sundhed, mens børn, unge, voksne og ældre inviteres til nye fællesskaber på tværs af generationer.
STOR FONDSSTØTTE Ud over det indledende bidrag fra A.P. Møller Fonden på 7,5 mio. kr., støtter den filantropiske forening Realdania med 5 mio. kr. og Area9 Innovation ApS med 1 mio. kr. Sammen med opbakning fra bl.a. Otto Mønsteds Fond, Ole Kirk’s Fond, Nykredits Fond, virksomheder og private, kan realiseringen af Skakkens Hus PRESSEMEDDELELSE SKOLESKAK.DK – hjernens motionscenter® begynde. Støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, sikrer også royal opbakning til initiativet tæt på Kongens Have.
SKAKKENS HUS – HJERNENS MOTIONSCENTER®
De kommende brugere inviteres til at medudvikle verdensnyheden, så børn, unge, voksne og ældre kan året ud afprøve aktiviteter og komme med input til Skakkens Hus – hjernens motionscenter®. Derefter forestår en større ombygning, inden verdensnyheden Skakkens Hus – hjernens motionscenter® officielt kan åbnes for offentligheden.
Åbningstider resten af 2023:
Mandag og onsdag kl. 14-18: Skakavtiviteter for alle
Fredag kl. 9-12: Spil hjernen stærk for seniorer
SKAKCAFÉ I PRISMEN HVER TORSDAG
Amager Skakforening indbyder til skakcafé hver torsdagen fra kl. 19- 22 i kultursalen. Alle skakspillere er velkomne, såvel medlemmer som andre, der ellers kun spiller skak online. I skakcaféen kan du møde andre skakspillere over et rigtigt skakbræt, snakke om partiet og måske lære nyt. Nærmere oplysninger ved Theis Borg theisborg@gmail.com eller Sven Løntoft sven@skoleskak.dk, tlf. 50413908.
Opstart på den nye sæson
Tirsdag den 15. august:
kl. 17.00: alle juniorer møder første gang.
Kl. 19.00: Opstart for voksne, nye medlemmer velkomne!
Torsdag den 17. august:
Kl. 16.00 – 19.00: Første træning md Viktor Haarmark for dem, som er tilmeldt
Kl.19.00: Skakcaféen åbner for medlemmer og andre interesserede skakspillere.
Tirsdag den 22. august:
Kl. 19.00: 1. runde af Amagermesterskabet
Sommerferie
Den nye sæson begynder tirsdag den 15. august med lidt skakhygge, for dem der møder frem.
Juniorerne i Amager Skakskole begynder tirsdag den 15. august kl. 17.00.
Tirsdag den 22. august begynder Amagermesterskabet, tilmelding på www.skak.dk under turneringer/indbydelser senest 15. august.
Skakcaféen i Prismen er åben hver torsdag fra kl. 19 – 22, dog ikke i skolernes sommerferie.
Stor tilslutning til grillafslutningen
Tirsdag den 6. juni var der traditionen tro afslutning på skaksæsonen hos Jens Gade på Kongelundsvej. Over 80 medlemmer og pårørende var tilmeldt, og de fik en hyggelig afslutning i det fine vejr. Der var præmier til alle børnene og til gruppevinderne og nr. 2 i Forårsturneringen. Som sædvanlig sluttede vi med en lynturnering, hvor Nils Pedersen vandt foran Claus Spangsberg.