Amager Skakforening havde 15 børn med til den store skakturnering København Open på Frederiksberg Rådhus søndag. I alt var der 220 deltagere, og vi fik tre pokaler med hjem. Lukas Lansing vandt en sølvpokal i gruppen Klar-parat-skak. Cornelius Bille fik bronze pokalen i Basisgruppen, og i mestergruppen blev Anton Wehding nr. 2. Mange af de øvrige amagerspillere var også med i toppen af deres gruppe.
Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret
Michael Nielsen genvandt klubmesterskabet
Michael blev en suveræn vinder af turneringen om det åbne klubmesterskab 2022, som blev afsluttet før påske, idet han vandt alle syv partier. På billedet overrækker Jens Gade 1. præmie og sponsorpræmie til Michael.
Tirsdag efter påske stillede Michael så op til simultanskak mod de 12 fremmødte medlemmer, og efter et par timer, havde han vundet over 10, spillet et parti remis og tabt ét parti mod klubbens tidlige medlem Jordy Friis, der bagefter meldte sig ind i klubben igen. Flot spillet, Jordy og velkommen tilbage.
Afslutning af KSU Holdturnering 2021-2022
Lørdag den 26. Marts kl. 13.00 var der afsluttende runde i Ballerup, alle deltagende hold var samlet, og som altid blev det en hyggelig dag, hvor man genså og hilste på mange gamle og nye skakvenner.
Som beskrevet tidligere, havde både vores 1. hold og 3. hold mulighed for oprykning, såfremt de kunne vinde deres respektive kampe.
Inden runden var der gjort en stor indsats fra de respektive holdkaptajner, for at alle Amager hold stillede fuldtalligt op, hvilket lykkedes og tak for det.
Desværre lykkedes det ikke begge vore ”top hold” at rykke op, men indsatsen og kampmoralen fejlede ikke noget denne lørdag eftermiddag i Ballerup.
Amager 3 – Holdkaptajn Jens Gade
Vi starter med at ønske Amager 3 tillykke med oprykningen, med 35 brætpoint og 12 matchpoint blev de en sikker nummer 2. i gruppen. Gruppen blev ganske ret suverænt vundet af Øbros 6. hold med 46 brætpoint.
I lørdagens afgørende kamp om oprykningen, skulle vi møde Øbros 7. hold, med hvem vi inden start delte gruppens andenplads, begge hold med 29 ½ point, vi kunne dog ”nøjes” med uafgjort og stadig sikre andenpladsen, grundet flere matchpoint.
Det skulle dog hurtig vise sig, at al spekulation i uafgjort var unødvendigt, på alle brætter var der blæst til angreb fra Amager spillerne, og selvfølgelig gik holdkaptajn Gade forrest og satte hurtigt point ind på vores konto. Men også holdets to topscore Erik Elmer og John Svensson, som begge har scoret 6,5 af 7 point viste god kampform denne lørdag eftermiddag.
Erik gik hårdt til sin modstandere og fik sat point ind på vores konto, John måtte dog nøjes med det halve, men da var matchen afgjort.
Orla Eilegaard ville også være med og fik hurtigt gjort modstanderen så mør, at pointet var hjemme.
Holdets to reserver Peter Holmsø og William Falkner, løste begge opgaven til UG og hentede pointene hjem til Amager og TAK for det.
På vores 1. bræt måtte Thomas Haugaard efter rigtigt godt spil, overgive sig til en mesterspiller, men Øbromanden fik hård modstand undervejs.
Også Thorir Gunnarsson måtte aflevere et point til Øbro, men har overordnet set spillet en rigtig god holdturnering med 5 af 7 point, hvilket placerer ham på en 7. plads over gruppens 20 bedst scorende spillede.
Listen toppes at to Øbrospiller som begge har scoret imponerende 7 af 7, derefter følger vores to topscore Erik og John. Hvilket betyder at Amager 3, har tre spiller i top ti på topscorelisten, en ganske imponerende og flot indsats, med tanke på at spillerne i mange af kampene har været oppe mod væsentligt højere ratet modstander.
Amager 3. 5 ½ – 2 ½ Øbro 7.
Tillykke med oprykningen !
Amager I – Holdkaptajn Sven Løntoft
Vores førstehold havde også rimelige chancer for oprykning og var inden lørdagens kamp, et point efter vores nærmeste konkurrenter, men skulle i denne sidste runde møde topholdet Hvidovre, som inden runden havde vundet alle deres kampe, flere af dem stort.
Vi stillede med det stærkest mulige hold, idet at Marie Frank var klar til at spille efter en længere pause, grundet barsel. Marie spillede en sikker remis på andet bræt og kunne derefter nyde nogle timer i skakmiljøet, inden turen gik hjem til brystbarnet. Rygter ville vide, at familien på hjemmefronten også hyggede sig, i mors fravær blev der set Batman.
Amagerholdet kæmpede det bedste de kunne og klarede som det eneste hold at spille uafgjort 4-4 med gruppevinderen Hvidovre.
Desværre var det ikke nok til at sikre oprykningen, og vi sluttede på en tredje plads ”kun” et enkelt point efter Lyngby-Virum som med flot spil sikrede sig oprykningen.
Også vores første hold er godt repræsenterede med fire spillere på gruppens topscoreliste.
Michael Leerberg har været helt ustyrlig og scorede 100% med 4 af 4 mulige point,
Henrik Hauge har scorede 4 ½ af 6 point efterfulgt af Peter Lunding og holdkaptajnen Sven Løntoft med 4 ½ af 7 mulige point.
Det var desværre ikke mange af de enkelte partier, jeg kunne følge, dels sad vores førstehold i den anden ende af salen, og dels havde jeg i mit eget parti nok at gøre med at holde en velspillede og angrebslystende ung mand væk fra min stakkels konge.
Amager II – Holdkaptajn Kim Petersen (Vikar for Ole Petersen)
Inden lørdagens sidste runde var Amager II uden chance for oprykning, men heller ikke i fare for nedrykning, så vi kunne tage det lidt afslappet. Det blev så ikke tilfældet, alle spillere gav dem max gas fra starten og vi fik sæsonens bedste resultat.
Derfra hvor jeg sad, startede lørdagsunderholdningen med, at Hans Haagen på 5. bræt, i vanlig angrebsstil pressede modstanderens brikker sammen på kongefløjen, og for modstanderen blev det hurtigt et valg mellem mat eller en tabt stilling. Hans vandt sikkert.
En meget velspillende Anton Wehding fik også hurtig fat i sin modstander og kunne uden det store besvær hente pointet til Amager.
Holdets absolutte topscore Richard Nielsen (5 ½ af 7 point), kom bedst fra start og fik med en smart springermanøvre sat modstanderen under pres, hvilket endte med at koste ham et helt tårn, og Richard kørte derefter pointet sikkert i garage.
Laurits spillede sikkert og drev en fribonde igennem til sejr på første bræt, for mig at se kunne modstanderen godt have givet op langt tidligere, Laurits bonde/bønder kunne ikke stoppes.
Henri Tolba vandt også sikkert, om end det tog lidt tid, da modstanderen pakkede alle sin brikker sammen om kongen, måtte Henri først lige nedbryde hans fæstning.
På sidste bræt havde vi Peder Kinch med som reserve så vi kunne stille fuldtalligt op.
TAK til Peder for at springe til i sidste øjeblik, desværre stillede vores modstander op med et tomt bræt, hvilket jeg som fungerende holdkaptajn beklagede mig over til vores modstander hold.
Det havde været god stil, at meddele os dette, så ikke Peder skulle køre forgæves til Ballerup.
Mit eget parti forløb nogenlunde planmæssigt, efter at min modstander, en velspillende ung mand havde modtaget mit springeroffer og mine tårne besatte den 2. række, var det spil til et mål.
Tilbage sad så Angelo på andet bræt, efter at partiet havde svinget lidt frem og tilbage, blev der afviklet til et slutspil med chancer til begge parter. Som altid pressede Angelo på for at vinde, men modstanderen hold balancen, og der blev taget remis ved trækgentagelse.
En god og hyggelig lørdag sluttede for Amager II med en sejr på 7 ½ – ½.
Udover Richard som blev vores topscorer, kom Laurits også med på gruppens Top 20 topscoreliste med 4 ½ af 7 mulige point.
Amager IV – Holdkaptajn Benny Hansen
Sæsonen har være hård for vores fjerde hold og sidste runde skulle ikke være nogen undtagelse, lørdagens match var mod Hvidovre II, som med et rating gennemsnit på 1607 mod vores 1104, må nok sige at Hvidovre er favoritter.
Men Bennys tropper viste igen, at de ikke lader sig imponere og kæmpede efter bedste evne på alle brætter, hvilket da også gav point.
Theis havde taget formen fra vores klubturnering med til Ballerup og vandt et flot parti, holdets to unge juniore fulgte trop, og fik begge remis mod væsentligt stærkere modstandere.
Både Marcus og Johannes har som turneringen skred frem, vist stigende styrke, og det bliver interessant at følge deres udvikling i fremtiden, de har begge potentiale til at blive meget stærke.
På sidste bræt fik reserven Benno Kulesch et gratis point, da Hvidovre stillede op med et tomt bræt, meget kedeligt, men Hvidovre havde heldigvis givet besked på forhånd, så Benno slap for en foegæves tur til Ballerup, men stort TAK til Benno for at springe til i sidste øjeblik.
Slut resultatet blev et ærefuldt nederlag på 5-3 til Hvidovre, men stor respekt for den holdånd og kampmoral, som holdet har udvist ikke kun i sidste runde, men gennem hele sæsonen.
Amager skakforenings bestyrelse vil gerne benytte lejligheden til at takke alle spillere og reserver for deres deltagelse i årets KSU Hold turnering.
Det er imponerende, at vi har kunnet gennemføre sæsonen med hele fire hold, hvilket ikke mindst har været muligt, fordi vi har trofaste reserver, som velvilligt har stillet op, når det var nødvendigt.
Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til de fire holdkaptajner Svend, Ole, Jens og Benny.
Status inden sidste runde i
KSU Holdturnering 2021-2022
Som nævnt i julestatussen, har Amager 4 hold med i årets holdturnering, og her inden sidste runde, lørdag den 26. marts i Ballerup, ligger både vores l. hold og lll. hold, rigtig godt placerede på andenpladsen i deres respektive grupper, begge grupper ser dog ud til at være afgjort inden sidste runde.
Amager l har en meget spinkel chance, hvis vi kan slå føre holdet Hvidovre stort, hvilket nok er tvivlsomt de har spillet meget stærkt i hele sæsonen.
Amager lll er uden chancer, førerholdet Øbro er inden sidste runde 9 point foran.
Men uanset resultatet i sidste runde, kan begge Amager hold være godt tilfreds med sæsonen, specielt vores tredje hold, har præsteret langt over forventede.
Amager l – Holdkaptajn Sven Løntoft
Ved sæsonstart stillede vi op med et rating gennemsnit på 1775, hvilket placerede os som nummer seks af de otte deltagende hold, så alene på den baggrunde er det flot præsteret, at vi kan være med i oprykningskampen.
Inden sidste runde ligger vi på andenpladsen med 30 bræt point og 10 match point, et resultat som holdet bestemt kan være tilfreds med. Resultatet skyldes er god og stabil holdindsats, hvilket tydeligt ses på gruppens Top 20 topscorerlisten, hvor har Amager hele 5 spillere med.
Peter Lunding med 4 ½ af 6 og Henrik Hauge med 4 ½ af 5 fulgt af Sven Løntoft med 4 af 6
Michael Madsen har scoret 100 % med 3 af 3, sidst med ikke mindst er Karl-Emil med på listen med 3 af 5.
Gruppen er tæt mellem de tre øverste hold, favorit til oprykningen er dog forsat Hvidovre, som også er gruppens højest ratetede med 1939 i sni,t og her inden sidste runde har 34 ½ point på førstepladsen.
De har pt. vundet alle deres kampe og flere af dem stort, så det bliver en vanskelig opgave, dels at fravriste dem førstepladsen, dels at forsvare vores anden plads, da vi ”kun” er 2 point foran Seksløberen på tredje pladsen.
I sidste runde møde Amager, topholdet Hvidovre og vi kan love dem, at der bliver hård kamp om hver eneste point.
Amager II – Holdkaptajn Ole Petersen
Lad det være nævnt med det samme, Amager II kommer ikke til at blande sig i oprykningskampen.
Vi har kæmpede det bedste vi kunne, men gruppen er knækket over på midten og tre hold har skilt sig ud i toppen, hvor Tårnby fører med 29 ½ point, efterfulgt af Skak for sjov og Odysseus som begge har 29 point.
Vi holder fjerde pladsen med et ½ point ned til Caissa Gladsaxe, som vi møder i sidste runde, men uanset resultat slutter vi midt i gruppen, uden fare for nedrykning.
Vi mistede efter de to første runder vores førstebræt Siilias, som rejste hjem til familien i Tyskland, hvilket selvfølgelig var ærgerligt.
Men det har ikke være afgørende for holdets placering, Laurits bestyrede derefter 1. brættet på bedste vis og vi har haft stærke reserver til rådighed.
Tak til Hans, Erik, Michael og Angelo for at stille op.
Holdets topscorer er pt. Richard Nielsen med 4 ½ af 6, efterfulgt af Laurits og Ole med 3 ½ af 6.
Så selv om at sidste runde ikke får den store betydning på holdets placering i gruppen, kan vi godt love Gladsaxe at der vil blive kæmpet hård om alle point.
Amager lll – Holdkaptajn Jens Gade
Ved sæsonstart var vi placeret som nummer fem af de otte hold med et rating gennemsnit på 1368, mod topholdet Øbros 1636, så fra første kamp vidste vi, det ville blive en svær opgave.
Men som sæsonen skred frem, viste holdet med alt tydelighed, at skak er andet end ratingtal, her inden sidste runde har holdet kun tabt en enkelt kamp, i fjerde runde måtte vi strække våben mod topholdet Øbro.
Holdet har kæmpet forbilledligt, og alle spillere har kæmpet det bedste de har lært, John Svensson har scorede 100% med 6 point af 6 muligt, hvilket også har indbragt John 135 gode rating point.
Han er tæt fulgt af Erik Elmer som har 5 ½ af 6 point og Thorir Gunnarsson med 5 af 6 point.
Holdet har på alle måder indfriet klubbens og sikkert også egne forventninger til sæsonens resultat.
Sidste runde bliver mod gruppens andet Øbro hold, med hvem vi deler andenpladsen, og selv om de er klare rating favoritter og har spillet en fin turnering, så har vi nu ikke tænkt os at give op på forhånd, der vil der blive kæmpede hård om alle pointene.
Amager lV – Holdkaptajn Benny Hansen
Som forventet blev sæsonen en hård omgang for vores fjerde hold, med et ratinggennemsnit på 1104, er vi det lavest ratede hold i gruppen.
Men det betød ikke at holdet på forhånd havde givet op, der er i alle kampe blevet kæmpede og såvel humør som moral har været høj. Især mod de to højt ratede Øbro hold var vi presset i bund og måtte kæmpe for ikke at tabe 8-0, men det gik, og vi kom på tavlen i begge kampe.
I runden mod Valby viste flere af spillerne stor styrke, holdkaptajnen Benny Hansen gik forrest og vandt over deres førstebræt Niels, som har 435 rating point mere, der skal mere end 400-500 rating point til at afskrække Benny, hvilket han jo også tit viser i vores klubmesterskaber.
De to unge juniorspillere Johannes Nielsen og Markus Holmberg ville ikke stå tilbage for kaptajnen og hentede også begge point mod Valby.
I de tre sidste runder har Johannes scorede 2 ½ af 3 point mod stærkere modstandere.
I de samme tre runder har Marcus scoret 2 af 3 point også mod væsentligt stærkere modstandere.
En meget flot præsentation af vores juniorspillere på IV holdet, men også juniorerne på vores andre hold gør det rigtigt godt.
Derfor er det på sin plads, med en stor tak til Amager Skak Skole og den frivillige lærerstab, de gør det rigtigt godt.
Tillykke til ny mesterspiller
Skakcaféen
Skakcaféen i Kvarterhuset er lukket indtil videre, da den i øjeblikket ikke bliver brugt af medlemmerne. Lokalet er stadig til rådighed til at spille uformelt skak både for medlemmer og andre skakspillere, hvis det på et senere tidspunkt ønskes. Kontakt evt. Sven Løntoft på sven@skoleskak.dk.
Alle skakaktiviteter starter igen på tirsdag den 18. januar 2022
- Der er igen børneskak kl. 17 – 18.30 i Prismen
- Første runde af det åbne klubmesterskab starter kl. 19.00 i Prismen
- Der er igen undervisning for de tilmeldte juniorer med Nicolai Kistrup i Kvarterhuset torsdag d. 20/1 kl. 16 – 18
- Der er skakcafé for interesserede skakspillere i Kvarterhuset – flexrum på 2. sal – Torsdage kl. 19-22
Nye medlemmer
Her kan du læse lidt om klubbens nyeste medlemmer
Jule Status for KSU – Hold turnering 2021 -2022.
Amager skakforening har i år tilmeldt 4 hold i turneringen og inden juleferien har alle hold spillet 3 runder. På alle holdene har moralen været høj og der er blevet kæmpet hårdt om hver eneste point.
Amager I – Holdkaptajn Sven Løntoft.
Spiller i 1.Række som er meget jævnbyrdig, kun 4 ½ point skiller nummer 1. og 6.
Her inden juleferien er vi placeret på en 4. plads kun 2 ½ point efter de to tophold.
Men skal i første runder efter jul (uge 2.) møde Brøndby 1. som efter de første 3. runder er på sidstepladsen med beskedne 3 ½ point, hvilet giver begrundet håb om, at vi indhenter topholdene.
Derefter afsluttes sæsonen med at møde de tre førende hold i de sidste tre runder, så der er lagt op til en hård og tæt kamp i 1. Række, hvor vi med lidt held godt kan blande os i oprykningskampen.
Tre spillere har scoret 2,5 af 3 point. Sven Løntoft, Peter Lunding og Henrik Hauge.
KSU – Hold 2021-2022 – Amager I.
Amager II – Holdkaptajn Ole Petersen.Spiller i 3. Række hvor tre hold pt. har skilt sig ud i toppen Skak for Sjov og Odysseus med 16 ½ point efterfulgt af Tårnby med 15 ½ point.
Amager II. følger så på 4. pladsen med 13 point, om vi så som vores førsteholdet kan blande os i oprykningskampen, bliver formentlig afgjort i de to første runder efter jul, hvor vi skal møde topholdene Skak for Sjov og Odysseus.
Vi vil selvfølgelig kæmpe det bedste vi kan og give dem hård kamp til stregen.
Ole Petersen har scoret 3 af 3 point fulgt af Richard Nielsen som 2,5 af 3 point.
KSU – Hold 2021-2022 – Amager II.
Amager III – holdkaptajn Jens GadeSpiller i 4. Række og her er ikke tale om den store jævnbyrdighed, efter de tre første runder har to hold skildt sig ud. Amager III som har vundet alle sine kampe og derfor indtager første pladsen med 17 ½ point og 6. match point efterfulgt af Øbro med samme antal bræt point.
Vores første kamp efter juleferien byder på topopgør mod Øbro som på papiret er favorit med et rating gennemsnit på 1636 mod vores 1368, men det afskrækker os ikke, og de vil få hård modstand.
Men uanset resultatet af dette topopgør, vil Amager være med i kampe om oprykning og her på Øen tro vi på, at Amager III næste år spiller i 3. Række.
Tre spillere har scorede 3 af 3 point. John Svensson, Erik Elmer Rasmussen og Thorir Gunnarsson
KSU – Hold 2021-2022 – Amager III
Amager IIII. – Holdkaptajn Benny HansenSpiller også i 4. Række hvor det har været en hård start med 3 ½ point efter de første tre runder og derfor en sidsteplads i tabellen, det skal dog nævnes, at de har mødt de to tophold i første og anden runde. Med en gennemsnits rating på 1104 var det forventet at vores 4. hold ville få det svært, de møder kun stærkere modstander i alle 7. runder.
Men i skak kan jo som bekendt alt ske, og Johnny K. Sørensen har da også vist vejen ved at holde remis mod modstandere, der er mere end 500 point højre ratet.
Men humøret er godt og alle kæmper det bedste de kan, en indstilling som aftvinger stor ros og respekt for den gode kampmoral, fra de andre Amager hold.
GoAudit Open 2021
To amagerspillere og et nyt medlem vandt præmie ved klubbens store turnering GoAudit Open, som blev spillet i weekenden 12.-14. November. I gruppe 5 vandt Theis Borg foran vores nye medlem William I. Falkner, og i gruppe 4 blev Andre Anda nr. 2. samlet vinder af turneringen blev GM Carsten Høi. Se alle resultater her
Der var en hyggelig atmosfære i turneringen, selv om der blev kæmpet benhårdt ved skakbrætterne hele weekenden i Prismen. Tak til GoAudit regnskab og revision for sponsorstøtte.