Michael Nielsen genvandt klubmesterskabet

Michael blev en suveræn vinder af turneringen om det åbne klubmesterskab 2022, som blev afsluttet før påske, idet han vandt alle syv partier. På billedet overrækker Jens Gade 1. præmie og sponsorpræmie til Michael.

Tirsdag efter påske stillede Michael så op til simultanskak mod de 12 fremmødte medlemmer, og efter et par timer, havde han vundet over 10, spillet et parti remis og tabt ét parti mod klubbens tidlige medlem Jordy Friis, der bagefter meldte sig ind i klubben igen. Flot spillet, Jordy og velkommen tilbage.